Søndag den 11. april om formiddagen kørte vi ned til Ukas med Athena. Selv om Athena var glad for Ukas, fik han ikke lov. Vi overnattede på en hyggelig gasthaus i nærheden og brugte mandagen på at købe ind og gå tur langs Elben, indtíl Anja og Jörg var kommet hjem fra arbejde. Sidst på eftermiddagen, da vi var ved at opgive, gav Athena endelig Ukas lov og parringen lykkedes.
Den 10 juni kl. 1625, da jeg var på vej til fodbold med Rasmus, lå der helt overraskende en hvalp i fødekassen. Maj-Britt holdt øje, medens jeg hurtigt fik afleveret Rasmus og fik skaffet en anden chauffør. Herefter stod fødslen på den næste ca. 12½ time, indtil den sidste hvalp, en dødfødt han, blev født kl. 0440. Ialt 12 hvalpe, 3 dødfødte hanner, 5 levende hanner og 4 levende tæver. Næsten alle lå, trods det store kuld, med en fødselsvægt fra 425 gr. til 450 gr. Kl. 0320 fødtes en han baglæns. Den var helt slap og trak vejret meget svagt, ligesom den skummede ud af næse og mund med fostervand. Det lykkedes at få gnubbet liv i hvalpen. Hvalpen, der kæmpede for livet, blev med det samme navngivet for Bronson. Bronson er senere vokset op til at blive en stor og prægtig, dejlig rolig førerhan. Da vi ikke skal have flere kuld de første 4-5 år, har vi besluttet at beholde denne prægtige han, som vi er meget spændt på at se udviklingen af. De næste 3 uger var hårde, idet hvalpene blev overvåget konstant. Hvalpene, blev delt op i to hold, der skiftevis lå hos moderen, ligesom der blev suppleret op med modermælkserstatning. Hvalpene blev vejet dagligt for at hold styr på om tilvæksten var tilfredsstillende. Det blev ikke til megen søvn, men pyt, hvad gør det, når resultatet i den sidste ende er blevet til 9 flotte næsten ensartede hvalpe